Skip til hoved indholdet
    Hjem Skole Pædagogisk Læringscenter

Pædagogisk Læringscenter

Hvad er det pædagogiske læringscenter?

Ordblind på Haarby Skole

Se generelt om ordblind i Assens

Tidlig indsats på Hårby skole:
På Hårby skole bruger vi en ordblinderisikotest allerede i 0.og 1.klasse. Det gør vi, fordi vi ved, at tidlig indsats har stor betydning for elever i risikogruppe for ordblindhed. De elever, der ligger i risikogruppen, giver vi derefter ekstra opmærksomhed i form af ekstra støtte i klassen eller i et forløb hos skolens læsevejleder. Vi følger herefter elevernes læse- og skriveudvikling i tæt samarbejde med forældrene.

Afdækning på mellemtrinnet:
Senere i skoleforløbet bruger vi andre test og den nationale ordblindetest, når vi har brug for at afklare, om en elev er ordblind. Dette sker altid i samråd med forældrene.
Den nationale ordblindetest kan anvendes fra slutningen af 3.klasse. Vi anbefaler dog, at den tidligst anvendes i slutningen af 4.klasse, på dette tidspunkt kan forældre også stille krav om, at få ordblindetestet deres barn.
Med udgangspunkt i elevens udvikling, test og vurderinger fra tidlig indsats og den almindelige undervisning, vurderer vi ved den årlige læringskonference, hvilke elever, der bør testes. Det er altid skolens læsevejleder, der foretager eventuelle indledende test og den nationale ordblindetest. Den nationale ordblindetest kræver bemyndigelse fra forældre og vil altid ske i samråd med forældrene. Testen tager ca. 20 min og foregår på læsevejlederens kontor. Derefter holdes der en samtale med forældre, elev og dansklærer, hvor resultatet gennemgås og der lægges en handleplan for det videre forløb.

Støtte til ordblinde på Hårby skole:
På Hårby skole får alle ordblinde og elever med læse- og skrivevanskeligheder tilbudt en bærbar pc/ ipad eller begge dele.
De bliver tilmeldt NOTA, som er et digitalt bibliotek, hvor alle undervisningsbøger kan hentes som lydbøger.
Skolens læse- og itvejleder hjælper med at installere LST (læse-skrive-teknologi), som er nødvendige i den daglige undervisning. Det drejer sig om CD-ord, Into-words og Appwriter.
Der holdes jævnlige opfølgende kurser i brug af teknologierne. I den daglige undervisning er det klassens lærere, der støtter eleven i LST.

Opfølgning af handleplaner:
Ordblinde elevers læseudvikling følges tæt af elevens lærere og skolens læsevejleder. Det sker i den daglige undervisning, ved jævnlige læsesamtaler med dansklæreren og ved klassekonferencer, hvor læsevejlederen deltager.
Handleplanen for eleven evalueres ved hver skole-hjem-samtale. Det vil typisk være punkter som:
Bruger du dine LST ?
Hvor har du de største udfordringer/ i hvilke fag ?
Får du den hjælp du har behov for ?

 

Haarby Skole har et skolebibliotek fyldt med spændende skøn- og faglitteratur i alle sværhedsgrader. Biblioteket er åben hele dagen med selvbetjening, og flere timer hver dag er der en bibliotekar til stede. Vi har bemanding på i nogle læsebåndstimer og har også udlånstimer med elever fra 0. - 5. klasse. Derudover er der en del arbejdspladser på biblioteket, hvor eleverne bl.a. kan lave gruppearbejde.

Vores indsatsområder

•Forebyggende og opsøgende trivselsarbejde i klasserne
•Synliggørelse af skolens værdigrundlag
•Samtaleforløb med enkelte elever
•Samtaleforløb med grupper
•Deltagelse i undervisningen (elever, samspil og relationer, undervisning)
•Class- og teambuilding
•Konflikthåndtering
•Forløb i klasserne efter behov
•Kollegial sparring og vejledning
•CHIPS-test, hvor der er behov
•Vidensdeling (oplæg på Afdelingsmøder eller lærermøder efter behov)
•Medvirke til udvikling af skolens inkluderende praksis
•Deltagelse ved forældremøder ved behov
•Deltagelse ved læringskonferencer
•Modtagelse af nye elever
•Del af Pædagogisk Lærings Center

Alle kan bruge os:
Forældre, lærere, pædagoger, ledelse og elever.
Stop os på gangen, ring eller send en mail til en af os, når I har et behov.
Sammen afdækker vi behovet og når frem til en fælles forståelse for, hvilken indsats der skal til.

Værdigrundlag
 
LKT-arbejdet tager udgangspunkt i Hårby skoles værdigrundlag:
-Respekt
-Ansvarlighed
-Trivsel
-Faglighed & Læring
-Fællesskab

Haarby Skole
Sportsvej 16
5683 Haarby

Telefon: 64 74 76 60

Nyttige links